Vi taler måske her om et af de mørkeste, mest omdiskuterede kapitler i hele den tyske litteratur: I 1914, før det første skud overhovedet er blevet affyret, udsender Thomas Mann et 14 sider langt essay med titlen ’Gedanken im Kriege’ (Tanker under krig), hvori han fejrer udbruddet af Første Verdenskrig som en »befrielse« og en »rensning«.
Det var egentlig ikke en krig, som Tyskland ønskede sig, skrev Mann, men nu, hvor den stod før døren, var hans hjerte alligevel »i flammer«. Krigen mellem Frankrig og Tyskland så han som konsekvensen af en dyb kulturel kontrast, en kamp mellem det, han betegnede som henholdsvis civilisation og kultur.