Da jeg for flere år siden skrev til den iranske forfatter Shahrnush Parsipur og fortalte, at jeg var ved at oversætte hendes nu mest kendte roman, ’Kvinder uden mænd’, sendte hun mig i begejstring et dokument med et andet af sine værker, science fiction-romanen ’Shiva’, som kun findes på persisk, hvis den overhovedet er til at opdrive. På den første side beskriver jegfortælleren vanskelighederne ved at skrive skønlitteratur under omfattende censur og sammenligner det med at spænde en jetmotor for en hestevogn. Hvad den sammenligning også er et billede på, kommer jeg tilbage til.

I ’Kvinder uden mænd’ møder vi fem vidt forskellige kvinder, Mahdokht, Munes, Faezeh, Zarrinkolah og Farrokhlaqa, fra den prostituerede til overklassefruen, som alle på den ene eller anden måde forholder sig til den kvindelige seksualitet, dette skræmmende monster, og som alle ender i en magisk have uden for Teheran, hvor patriarkatet, måske, er suspenderet for en stund.