Hvad mødet med Raskolnikov betød for Cilius, gik først op for ham, flere år efter at han havde læst romanen:
»Den plantede et frø i mig, ligesom når man ser Stanley Kubricks film, og der lang tid efter udkrystalliserer sig en tanke om, hvad det var, den film egentlig ville. Jeg tror, ’The Shining’ (med den danske titel ’Ondskabens hotel’, red.) er den film, jeg har set, som var mindst uhyggelig, mens jeg så den, og mest uhyggelig, mens jeg ikke ser den, den ligger i mig, og det samme gør sig gældende med ’Forbrydelse og straf’«.
»Årsagen er selvfølgelig Raskolnikovs forbrydelse, som han jo rationaliserer. Han overbeviser sig selv om, at forbrydelsen er uden straf«.
»Der er ingen konsekvenser af den, fordi pantelånersken, han slår ihjel, er et dårligt menneske, der stjæler fra folk og tager ågerpriser. Det er en offerløs forbrydelse, og han kan gøre godt med alle de penge, hun har, fordi han har en søster, der er på vej ud i prostitution«.
Du er der næsten
Du behøver ikke et abonnement for at læse artiklen. Det eneste, du skal gøre, er at oprette en profil, og så kan du læse videre.
Opret profilHar du allerede en profil? Log ind her.