Marguerite Duras skriver som dug, der forsvinder. Hun må hele tiden sætte nye aftryk, før det hele forsvinder. Det gør hun i ’Elskeren’ fra 1984 – en af den moderne litteraturs store kærlighedshistorier. Men for det meste er hun bare cool.

Forbudt begær: Tiden forsvinder, når man læser romanen om den unge pige og den ældre mands lidenskabelige affære

Illustration Claus Nørregaard
Illustration Claus Nørregaard
Lyt til artiklen

Når man læser Marguerite Duras, findes tiden nærmest ikke. Eller man kan sådan set mærke de oceaner af tid, der er gået, men det er også oceaner, hvor bølgerne bevæger sig i uforudsigelige retninger og pludseligt kan fryse til is. Man kan studere bevægelsen under lup, se detaljer, man ikke burde se.

Marguerite Duras’ ’Elskeren’ fra 1984 om den purunge Duras’ forhold til en kinesisk millionærsøn i 1920’erne i Fransk Indokina er en af moderne litteraturs store kærlighedshistorier. I bogen beskriver hun deres voldsomme og voldsomt lidenskabelige affære, der kompliceres af sociale barrierer, alder og raceskel.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her