Noget af det, jeg beundrer mest ved Joseph Conrad, er hans ekstremt præcise måde at beskrive det irrationelle og helt feberdrømmeagtige på. Conrad er halvvågne sanser i de klareste sætninger, og måske den mest logisk tænkende mystiker i litteraturen?

Det er en helt klarsynet trance, han lader til at skrive fra, eller som fortælleren Charlie Marlow i hans mest kendte roman ’Mørkets hjerte’ befinder sig i, da han i slutningen af det 19. århundrede sejler dybt ind i Congos jungle for at finde den uhyggelige elfenbensjæger Kurtz – som mange nok også vil huske i uhyggelig skikkelse af Marlon Brando i Coppolas ’Dommedag nu’, der er løst baseret på Conrads bog.