Manifestet er en stolt litterær genre. Tænk på futurismen, surrealismen, dadaismen, situationismen. Alle avantgarder skulle have et, sådan var det bare. Det var æstetik og politik. Det var en revolution af kunsten, af hverdagslivet, af verden, der stod på spil. Den slags tekster har forfattere tit skrevet og litterater tit læst.
Men nutildags, i denne tilspidsede historiske situation, er det på tide, at litteraturfolk blander sig i læsningen og diskussionen af de manifester, der umiddelbart ikke har noget med litteratur at gøre.
