Bemærk: Anmeldelsen er fra 2019, seks år før László Krasznahorkai, blev tildelt nobelprisen i litteratur.
Der er noget meget filmisk over Krasznahorkais prosa. Og jeg tænker sort/hvid Balkan-film med groteske optrin på skumle værtshuse.
Med sin dybt originale prosa maler ungarske Krasznahorkai blændende tableauer af folket og forfaldet i en landsby, hvor regnen falder uophørligt, og frelsen eller undergangen er på vej. Sådan skrev Politikens anmelder Lilian Munk Rösing i 2019.
