Jeg skulle lige finde en måde at holde tonen ud på i ’En rigtig kærlighed’, før jeg overhovedet kunne begynde at værdsætte historien om de to mænd, der forsøger at finde hoved og hale i deres både lidt utraditionelle og dybt konforme parforholdsliv.

For romanen er fortalt sådan, at et jeg henvender sig til et du – for det meste på en lidt alvorlig og sådan meget selvbevidst inderlig måde.