En ung pige på et socialpsykologisk opholdssted efterspørger bøger, der handler om virkelige personer, som har gennemlevet vold, indespærring og andre forfærdelige begivenheder. Ting, somet ungt menneske ikke burde forholde sig til. Skal institutionen med det samme afskrive hende fra adgangen til den slags litteratur, eller skal hun have mulighed for at læse om disse oplevelser?
Når ansatte på bostederne skal forholde sig til dette dilemma, vil den sidste mulighed ofte være at foretrække. Det konkluderer ph.d.-studerende i litteratur ved Syddansk Universitet Marie-Elisabeth Lei Holm i antologien ’Litteratur i brug’, der udkommer til oktober. For i stedet for at forstærke de udsatte børn og unges problemer ved at læse om andre, der har været udsat for det samme som dem, føler de sig i stedet hørt og anerkendt, lyder Marie-Elisabeth Lei Holms konklusion.
