0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Creepy fortrolighed i glimmergotisk roman: Kollektivets nye beboer går målrettet efter en ting: hævn

I ’Rosenreglen’ går den højstemte alvor hånd i hånd med en makaber og mørk humor, der sætter fortælleren og skriften fri.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Ida Wang
Foto: Ida Wang

i 'Rosenreglen' er en ung kvinde flyttet i kollektiv for at planlægge en udstilling, der også skal være en hævn.

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Det er et helt særligt glimmergotisk univers, Liv Nimand Duvå skriver frem i sin anden roman, ’Rosenreglen’, der er en stærk opfølger til debuten ’Vi er vel helte’, som udkom på Kronstork tilbage i 2017. Sproget føles bedøvet, tynget af fryd og skam, af metaforer og paranoia, men på en uhyggeligt kontrolleret måde.

Uanset hvor bogens fortæller Kat kigger hen, får hun øje på sin egen krop, hvor gamle ar er begyndt at blusse frem, efter at hun er flyttet i kollektiv for at arbejde på en udstilling. Sådan her hedder det et sted:

»En grå klump af skyer driver ind over himlen, langsomt som skønhedspletterne driver ind over armene. Huden er et baggrundstæppe, der blafrer omkring dig«.

Bliv en del af fællesskabet på Politiken

Det koster kun 1 kr., og de hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Prøv nu

Annonce