Da Lisbeth Zornig Andersen som ung boede på behandlingshjem, var bøgerne en måde at træde ud af underklassen på.

Lisbeth Zornig om sit liv med bøger: »Min allerførste bog var ’Puk gi’r sig ikke’. Den vil jeg aldrig nogensinde give videre«

Lisbeth Zornig Andersen mistede en del bøger under en vandskade i kælderen, så alle hendes gamle antikvariske bøger er væk.  Til gengæld har hun meget socialfaglig litteratur stående på hylderne. Foto: Andreas Merrald/POLFOTO
Lisbeth Zornig Andersen mistede en del bøger under en vandskade i kælderen, så alle hendes gamle antikvariske bøger er væk. Til gengæld har hun meget socialfaglig litteratur stående på hylderne. Foto: Andreas Merrald/POLFOTO
Lyt til artiklen

Hvordan vil du beskrive dit forhold til litteratur?

»Det har for mig været en måde, hvorpå jeg kunne distancere mig fra det miljø, jeg kom fra, og fra min mor. Det gjorde jeg meget tidligt, ved at jeg begyndte at købe bøger. Oftest var det brugte, gamle bøger hos antikvarer, for vi havde ikke så mange penge. For mig var det en fysisk måde at træde ind i middelklassen på og på den måde virke intellektuel. Så derfor har bøgerne altid fyldt rigtig meget, og jeg har også altid læst en masse. Det behandlingshjem, jeg boede på, havde et bibliotek, og de købte alle de nye bøger ind og opfordrede os til at læse«.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Group 2

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her