0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Zombiesjov: Pædofile Onkel Thomas opstår igen og igen fra de døde

Kim Leine kan skrive, så det flyder. Her udvider han sin frygtløse omgang med det ækle og skriver om levende lig og de dødes genkomst i et allegorisk psykodrama af en horrorroman. Det er ikke uden humor.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Robin Skjoldborg
Foto: Robin Skjoldborg

Kim Leine er undervejs lattermild i sin nye roman, men man skal dog være opmærksom på, at han har skrevet en horrorfortælling.

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Kim Leines nye roman handler om en faderskikkelse, der ikke vil dø. En af den hæmningsløse, frådende, incestuøse, pædofile slags. Han hedder Onkel Thomas. Han genopstår igen og igen, vender tilbage og begår sine overgreb, i drømmeskikkelse, i mumieskikkelse, i en middelalderlig skarpretters skikkelse, i en virkelig ulækker hunds skikkelse, i en kæmpe skarabæs skikkelse – og i skikkelse af det, der er værre.

Romanens to jegfortællere er hans to ofre, bror og søster, som skiftes til at have ordet. Bror E. arbejder i firmaet Dansk Standard, der har lagt navn til romanen og tager sig af at udstikke standardmål for alverdens produkter, så de bliver kompatible og funktionelle. Han præsenterer sig som almindeligheden selv: »Mit navn er E. E er alfabetets mest anvendte bogstav. Der er snart sagt E i alt, som man siger. (…) Jeg er nærmest usynlig. Det har taget mig mange år at nå hertil«.

Søsteren er kirurg på hospitalets traumecenter og tager sig af smadrede mennesker, hvis læsioner samt de kirurgiske forsøg på at lappe dem sammen beskrives detaljeret. Jævnligt retter hun kniven mod sig selv: »Det er noget jeg gør en gang imellem. Kære suicidale brødre og søstre, I ved jeg taler sandt når jeg siger at det hjælper gevaldigt på humøret«.

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce