Den norske forfatter Karl Ove Knausgård er valgt som seneste bidragyder til det særlige projekt Fremtidsbiblioteket - på engelsk Future Library.
Det skriver norske NRK.
Det betyder, at den verdenskendte forfatter skal skrive en bog, som skal holdes hemmelig i næsten 100 år.
Konceptet bag Fremtidsbiblioteket er, at der hvert år vælges en forfatter, som skal bidrage til bibliotekets samling af værker.
Du må læse det om 95 år: Forfatterstjerne steder hemmeligt manuskript til hvile i norsk skovProjektet har kørt siden 2014, og først 100 år efter projektets start - i 2114 - bliver bøgerne udgivet. Bøgerne skal trykkes på papir fra tusinde træer i en norsk skov, der er plantet til formålet.
Karl Ove Knausgård er særligt kendt for den selvbiografiske roman ’Min Kamp’, der er i seks bind og udgivet på over 30 forskellige sprog.
Fremtidsbibliotekets valg af Knausgård blev afsløret på en bogmesse i den tyske by Frankfurt søndag, skriver NRK.
»Første gang jeg hørte om Fremtidsbiblioteket, syntes jeg, at det var en fantastisk idé og et virkelig interessant kunstprojekt, siger han til NRK.
Han afslører, at han havde håbet på at blive udvalgt.
»Så jeg er mere end almindeligt glad over at få lov til at blive en del af projektet, lyder det fra den 50-årige forfatter.
Tidligere er blandt andre den canadiske forfatter Margaret Atwood blevet valgt som et af projektets forfattere. Hun står blandt andet bag bogen ’The Handmaid’s Tale’ - på dansk ’Tjenerindens fortælling’ - fra 1985.
Bogen er blevet til en populær tv-serie under samme navn.
ritzau
fortsæt med at læse
Forfatterstjerne steder hemmeligt manuskript til hvile i norsk skov
-
Ikke mere mig, mig, mig: Nu skriver Knausgård om fortidens norske ikoner
-
»Jeg har aldrig oplevet noget lignende«: Global norsk bogsucces glider som smurt i oliepenge og prinsesse-glamour
-
Litteraturredaktøren: Nobelkomiteen vil få på hovedet for kontroversielt valg, men det tjener dem til ære at prise det rent litterære





