0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

4 hjerter: Mesterforfatter har skrevet endnu en stor og eksistentielt omvæltende roman, men for meget bliver sagt for mange gange

David Grossman har begået en uhyggelig roman om arvelige traumer og tegner samtidig et uforglemmeligt kvindeportræt. Men gentagelser er der for mange af i ’Da Nina vidste’.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Caroline Niegaard. Originalfoto: Wikipedia/Creative commons / Antonio Bronic/Ritzau Scanpix/ Miriam Dalsgaard
Fotokollage: Caroline Niegaard. Originalfoto: Wikipedia/Creative commons / Antonio Bronic/Ritzau Scanpix/ Miriam Dalsgaard

David Grossmans roman bygger på en virkelig historie om Eva Panic Nahir Panic, der blev sendt i arbejdslejren Goli Otok, fordi hun nægtede at forråde sin mand.

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Vores traumer kan gå i arv, det ved børn og voksne. Fortælleren hos David Grossman ved det så voldsomt, at hun ønsker, hendes forældre aldrig havde mødt hinanden. Hvad der løber i familien, er helvede på jord, det er Goli Otok, øen, som var marskal Titos jugoslaviske Gulag.

Fortælleren er en israelsk kvinde ved navn Gili, og hendes bedstemor Vera sad interneret på Goli Otok i årene under Tito. Eller rettere, hun stod: I måneder måtte Vera stå på en høj klippe under den brændende sol og give skygge til en plante. Men Vera sprang ikke i døden, for hun er forbandet stærk, og det er en del af familiens forbandelse. Når barnebarnet Gili som 23-årig forsøger selvmord på grund af kærestesorg, er det ikke kun på grund af kærestesorg.

Jødiske Vera kom til en kibbutz i Israel i de tidligste 1960’ere. Hendes mand, Milos, var død for egen hånd i fangelejren, men han lever i Vera som hendes livs kærlighed. Ved siden af sine traumer har hun også en gigantisk fortrængning: at Milos var stalinist og modstander af Tito. Hun endte selv i Titos helvede på grund af Milos.

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce