Myten er dyrket gennem årtier, ja, måske ligefrem gennem århundreder. Det er blevet os fortalt, at dem, der står på en scene og kan fortrylle os alle med sang og musik, er ganske særligt udvalgte eksemplarer af den menneskelige race. Repræsentanter for – i det mindste – afguderne her på Jorden, der lægger stemmebånd til forskønnelse eller poetisk omgang med kærlighedens prøver og det brutalt hårde liv.

At dømme ud fra indtil flere bøger om danske sangerinder i dette efterår er det på tide at punktere myten én gang for alle og komme med denne rystende konstatering: Musikere og mikrofonsvingere er ganske almindelige mennesker med ganske almindelige liv, når de altså ikke lige står badet i lys og kærlighed på scenen.