Det er rimelig oplagt at læse Nora fra ’Et dukkehjem’ og Hedda Gabler fra skuespillet af samme navn som to sider af samme oprør. Begge kvinder forlader deres liv, den forlorne familielykke. Nora ved at smække med døren, Hedda ved at skyde sig en kugle for panden. Hvis det altså er det, hun gør?

Ifølge Ibsens regibemærkning ligger Hedda »livløst udstrakt på sofaen«, efter at hun har fyret en af sine pistoler af. Panik. Råb og skrig. Men er hun død, sådan ægte? Det er den norske forfatter Vigdis Hjorth slet ikke så sikker på. Hvilket fører til en fortolkning af de sjovere i hendes roman ’Henrik’.