»Inden Katrine tog sit liv, var hun helt opslugt af processen med at renskrive sine dagbøger med henblik på at få dem udgivet. Katrine følte ikke selv, at hun havde fået den rigtige hjælp gennem sit liv, og følte sig ikke forstået. Jeg tror, det var derfor, at hun havde så stærkt et ønske om at få dagbøgerne udgivet; hun ønskede at hjælpe andre sårbare unge, så de ikke skulle føle sig lige så ensomme i deres smerte.

Der gik ikke lang tid efter Katrines selvmord, før det stod klart for mig, at jeg ville forsøge at opfylde hendes ønske om at få dagbøgerne udgivet.