Der er en ting i den finske forfatter Selja Ahavas autofiktive roman ’Før min mand forsvinder’, jeg fandt ret påfaldende. Og her tænker jeg ikke på, at fortælleren, der en morgen opdager, at hendes mand altid gerne har villet være en kvinde, sammenligner sin situation med Columbus, da han troede, at han havde fundet Indien. Faktisk løber den dramatiske historie om Columbus parallelt med historien om manden, for det meste uden at give den helt store mening:

»Er det noget under, at alle portrætterne af Columbus virker livløse, når jeg ikke formår at fastholde min egen mand længere end som så?«, kan det for eksempel – i mine ører ret uforståeligt – lyde.