Vi ved det jo egentlig godt, alle vi, der får øjne så runde som fodbolde, når yndlingsholdet popper op på et stadion eller – langt mere regelmæssigt – en tv-skærm i nærheden. Vi ved, at vores interesse og kærlighed til det, som brasilianerne tilbage i en langt mere naiv og uskyldig tid kaldte o jogo bonito (det smukke spil), er den primære årsag til, at fodbold er den måske største branche i underholdningsindustrien.

Vi kunne lige så godt heppe på tv-reklamer for Heineken, Audi, Coca-Cola, Carlsberg, Ikea eller andre verdensomspændende brands som at juble over Messi, Ronaldo, Zlatan eller Mbappé. Men vi bilder os ind, at der er en forskel.