Susende skæbner og en dramatisk dansk jødisk familiehistorie danner baggrunden for Anita Furus roman om, hvem man egentlig er.

Intens jødisk familiehistorie: Hvor meget af fortiden vil og kan man bære med sig?

I Anita Furus opfølgning til debuten følger vi igen Ruth, der er på sporet af sig selv og sin fortid. Pressefoto Lærke Posselt
I Anita Furus opfølgning til debuten følger vi igen Ruth, der er på sporet af sig selv og sin fortid. Pressefoto Lærke Posselt
Lyt til artiklen

Nunja blev i begyndelsen af 1900-tallet adopteret fra Rusland til Danmark. Her blev hun kaldt Ruth. Hendes historie og videre liv kender vi fra Anita Furus roman ’Mit halve liv’, som hun modtog Debutantprisen for sidste år. Nu har Furu skrevet en opfølger, hvor den nu 73-årige Ruth, romanens jegfortæller, i erindringen kastes tilbage til sit omtumlede liv, der begyndte under jødeprogromerne i Kiev, hvor hun blev skilt fra sine tre søskende. Dina og Boris kom til England, blev anbragt i hver sin familie, mens den elskede, ældste bror Isak ville til Amerika. Og lovede at samle dem alle sammen – engang.

Det blev aldrig til noget. Men Ruths datter Inge mener, at det skal der gøres noget ved, nu hvor hendes mor er blevet gammel. Inden det bliver for sent. For det blev det i virkelighedens verden.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her