Nunja blev i begyndelsen af 1900-tallet adopteret fra Rusland til Danmark. Her blev hun kaldt Ruth. Hendes historie og videre liv kender vi fra Anita Furus roman ’Mit halve liv’, som hun modtog Debutantprisen for sidste år. Nu har Furu skrevet en opfølger, hvor den nu 73-årige Ruth, romanens jegfortæller, i erindringen kastes tilbage til sit omtumlede liv, der begyndte under jødeprogromerne i Kiev, hvor hun blev skilt fra sine tre søskende. Dina og Boris kom til England, blev anbragt i hver sin familie, mens den elskede, ældste bror Isak ville til Amerika. Og lovede at samle dem alle sammen – engang.
Det blev aldrig til noget. Men Ruths datter Inge mener, at det skal der gøres noget ved, nu hvor hendes mor er blevet gammel. Inden det bliver for sent. For det blev det i virkelighedens verden.
