Har man været for tæt på lyset og været ved at brænde op – det forskelsløse, modsætningsfrie lys, som er død og kærlighed, men også en form for galskab socialt set – gør man klogt i at holde afstand til det.
Suzanne Brøgger har været der, tæt på de farlige flammer, men ikke fået vingerne svedet mere, end at hun stadig kan flyve. Med et andet billede: Man kan få en have til at visne, rod for rod, blad for blad, og derefter få hele haven til at blomstre op igen. »Det falder mig ind, at den fremgangsmåde ligner forfatterlivet, som i mit tilfælde består i at gennemleve forfaldet af et gammelt jeg og fremvæksten af et nyt«. Om denne fremvækst af ’et nyt jeg’ i en moden alder fortæller Suzanne Brøgger storartet i en interviewbog skrevet af en hos os ukendt nordmand.
