0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Storværk om Danmarks 170 moskéer imponerer: Hertillands er moskéen en slags foreningshus

Islam er en kendsgerning som en del af det danske samfund i dag, men islam er ikke bare en ting, viser storværk om landets 170 moskéer. Lene Kühle og Malik Larsen dokumenterer her fornemt de muslimske menigheders mangfoldighed og afvikler én gang for alle enhver påstand om, at »sådan er muslimer jo«.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Ditte Valente
Arkivfoto: Ditte Valente

Landets første moske med minaret og kuppel ligger i Rovsingsgade på Nørrebro. Rundt om i landet findes 169 andre moskéer i forskellige varianter.

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Meget bliver der sagt og skrevet om islam. Endnu mere siges og skrives der om muslimer. Men der er langt mellem snapsene, for alt for ofte bygger de faste meninger på et løst grundlag, og alt for sjældent lægges sikker viden og stor indsigt til grund. Man kan naturligvis mene, hvad man vil, men forskellen på postulater og empirisk dokumentation er ikke til at komme uden om. Og slet ikke nu, hvor Lene Kühle og Malik Larsens grundige og oplysningsspækkede bog om Danmarks moskéer foreligger.

Rammen for bogens emne er i grunden ’Foreningsdanmark’, danskernes særlige tilbøjelighed til at finde sammen i fællesskaber, hvor vi møder ligesindede.

Moskéernes brugere er foreningsaktivister, eller i det mindste foreningsbrugere, og moskéernes plads i det danske samfund skal forstås i det lys. Bogens præmis er, at disse mennesker til stadighed forsøger at forhandle sig frem til en plads i det danske samfund. Og »forhandle« skal her forstås som deltagelse i det komplicerede system af sociale processer, som vi alle indgår i.

Moskéerne er levende sociale enheder, og de er en del af det danske samfund. Danmark fik sin første moské i 1967, og i dag er der over 170 spredt over hele kongeriget. Det nytter ikke at se anderledes på sagen. Islam er en dansk kendsgerning. Spørgsmålet er, hvilken rolle den nye religion skal indtage, hvordan de muslimske menigheder skal være en del af samfundet.

At svaret umuligt kan være entydigt, viser den nye bog med al tydelighed. Moskéerne er meget forskellige, eller rettere, de grupper, som driver dem, stritter i alle mulige retninger.

Bliv en del af fællesskabet på Politiken

Det koster kun 1 kr., og de hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Prøv nu

Annonce