Thomas de Quinceys visionære memoirer om opiumsdøsens gru eller Henri Michauxs psykedeliske tekster skrevet på meskalintrip er eksempler på litteratur, der gennem hallucinerende stoffer søger en anderledes og mere ekspressiv skrift.
Stoffer er dog lige så ofte beskrevet som midler til selvforglemmelse og flugt fra en dræbende virkelighed. Tag bare Tove Ditlevsens ’Gift’ eller amerikanske Jacqueline Susanns 60’er-succes ’Valley of the Dolls’ om kvinder, der popper opiater for at holde livet ud.

