Vi er optagede af forfatternes bøger og stadig mere af deres livshistorier, men sjældent af deres levevilkår. Tove Ditlevsens breve giver et usædvanligt indblik i kulissens rå realisme.

5 hjerter: Tove Ditlevsens breve er triste og nogle gange pinlige. Men de er aldrig kedelige

Foto: Busser/POLFOTO
Foto: Busser/POLFOTO
Lyt til artiklen

Under en grundig oprydning i Gyldendals pengeskab stødte forlægger Johannes Riis på Tove Ditlevsens gamle breve til forlagets daværende litterære direktør, Mogens Knudsen. Brevene er blevet til bogen ’Kærlig hilsen, Tove’, som jeg – indrømmet – var lige ved at stemple som et mindre interessant biprodukt af den feber, der af gode grunde længe har raset om Ditlevsens forfatterskab. Når jeg ændrede mening, skyldes det især, at brevene vidner om de prekære sider af livet som forfatter. Vel at mærke ikke kun de højdramatiske og spændende sider af sagen, men også de uskønne og de triste.

Alene med Tove Ditlevsen

Indtil 1969 havde Tove Ditlevsen været hos forlaget Hasselbalch, men i det tidlige forår 1969 besluttede hun at gå over til Gyldendal. Hendes første brev til Mogens Knudsen er dateret 1. februar 1969 og det sidste 22. juli 1975. Gennem de lidt mere end seks år skrev Ditlevsen til Knudsen om alt fra sine indlæggelser på Sct. Hans Hospital til skilsmissen fra ægtemanden og bladmanden Victor Andreasen, men naturligvis også om sit arbejde i perioden, om romanerne ’Gift’ og ’Vilhelms værelse’.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her