0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

5 hjerter: Tove Ditlevsens breve er triste og nogle gange pinlige. Men de er aldrig kedelige

Vi er optagede af forfatternes bøger og stadig mere af deres livshistorier, men sjældent af deres levevilkår. Tove Ditlevsens breve giver et usædvanligt indblik i kulissens rå realisme.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Busser
Foto: Busser

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Under en grundig oprydning i Gyldendals pengeskab stødte forlægger Johannes Riis på Tove Ditlevsens gamle breve til forlagets daværende litterære direktør, Mogens Knudsen. Brevene er blevet til bogen ’Kærlig hilsen, Tove’, som jeg – indrømmet – var lige ved at stemple som et mindre interessant biprodukt af den feber, der af gode grunde længe har raset om Ditlevsens forfatterskab. Når jeg ændrede mening, skyldes det især, at brevene vidner om de prekære sider af livet som forfatter. Vel at mærke ikke kun de højdramatiske og spændende sider af sagen, men også de uskønne og de triste.

Indtil 1969 havde Tove Ditlevsen været hos forlaget Hasselbalch, men i det tidlige forår 1969 besluttede hun at gå over til Gyldendal. Hendes første brev til Mogens Knudsen er dateret 1. februar 1969 og det sidste 22. juli 1975. Gennem de lidt mere end seks år skrev Ditlevsen til Knudsen om alt fra sine indlæggelser på Sct. Hans Hospital til skilsmissen fra ægtemanden og bladmanden Victor Andreasen, men naturligvis også om sit arbejde i perioden, om romanerne ’Gift’ og ’Vilhelms værelse’.