Cecilie Lind har skrevet et langdigt på 134 sider om at blive mor, og som læser bliver man taget med igennem mor og barns første ni måneder med al den smerte, lort, gylp, lykke, angst, søvnløshed, altopslugende kærlighed og avokadomos, der fylder det nye liv.
I sin anmeldelse roste Benedicte Gui de Thurah Huang her i avisen langdigtet for at være overvældende med sit poetiske vrid af sprog og ømme/fæle øjeblikke og for på eminent vis at skildre, at en mor ligesom solen kan nære og ødelægge. Med afsæt i fem citater fortæller forfatteren her om sit digt, der begynder med en fødsel og slutter ni måneder senere.

