0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

De skåler konstant i Campari på deres ulidelige ferie: Den røde drink er nævnt på næsten hver side i fængslende roman

To ægtepar har en rigtig dårlig ferie i en ulideligt varm syditaliensk landsby. Der er eksplosioner i bjergene, krise i parforholdene og masser af Campari. Marguerite Duras anno 1953, nu på dansk.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
AP
Arkivfoto: AP

I 'De små heste i Tarquinia' er landskabsbeskrivelserne så visuelle, at de både står i skarp kontrast til stagnationen i feriebyen, men også minder om Duras' filmiske udfoldelser.

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Det er ikke kun under en pandemisk krise, at man risikerer at befinde sig i klaustrofobisk isolation med sine nærmeste. I Marguerite Duras’ roman fra 1953 er det den ulidelige varme i en syditaliensk landsby, hvor floden møder havet, der holder to ægtepar og en fælles veninde fast i en stillestående henvisthed til hinandens selskab.

Man sover dårligt i de hede nætter, man skændes, man er længe om at komme af sted til stranden, man bøvler med barnepigen, flirter halvhjertet, spiller boule, spiser den evindelige stegte fisk på hotellets dårlige restaurant. Man diskuterer, om dette er den kedeligste eller dårligste ferie nogensinde, eller begge dele. Og så drikker man Campari, der står næsten »Campari« på hver eneste af bogens sider, ordet bøjes i neon ved at gentages hæmningsløst: »Drik en Campari til, sagde Gina. Jeg tror meget på Campari (...) Manden kom tilbage og drak endnu en Campari«.​

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce