Marianne Stidsen er helt åbenbart mester i at tage bladet fra munden, men er det altid en fordel at tale ’uden omsvøb’, og kan man overhovedet det? Balladen i Det Danske Akademi giver anledning til at debattere vores debatkultur.
Kommentar: Stidsen er mester i at tage bladet fra munden. Men hvorfor var det nødvendigt for Krasnik at oversætte?
Medlem af Det Danske Akademi Marianne Stidsen er helt åbenbart mester i at tage bladet fra munden. Men hvis hun vitterlig talte uden omsvøb, hvorfor var det så nødvendigt, at Martin Krasnik i sin leder i Weekendavisen 24. april oversatte indholdet for os?, spørger skribenten. Foto: Jacob Ehrbahn/POLFOTO
Jeg ville egentlig ikke skrive endnu en kommentar til menageriet i Det Danske Akademi. Alligevel er det der, jeg vil begynde, for 17. april vågnede jeg op til Weekendavisens artikel om menageriet og blev – som mange andre – ret optaget af sagen.
Jeg hæftede mig ved Søren Ulrik Thomsens forundring over, at ingen af dem, som ønskede Stidsens udtrædelse, havde taget bladet fra munden og ytret sig, så alle kunne se, at Stidsens holdninger slet ikke var synonyme med Akademiets. Jeg var meget enig.
142 kr. for resten af året
Politiken fylder 142 år, og derfor kan du læse og lytte med resten af året for kun 142 kr. Er der en bedre måde at fejre os selv på? Nej, det synes vi heller ikke.
Der er mange grænseoverskridende måder at blive såkaldt cancelleret på. Men her i 2026 viser det sig, at der er mindst lige så mange måder at få et comeback på. Hvad var det, #metoo satte i gang, og har vi glemt det? I podcasten 'Den Levende' undersøger Eva Eistrup og Lotte Folke, hvordan man gør comeback. De kigger nærmere på Johnny Depp, Martin Brygmann, Naser Khader, Peter Aalbæk og flere. Hvad skal der til for at komme tilbage i manegen i 2026, og hvis hjælp skal man have?