Digteren Per Højholt nåede at sige mange kloge ting inden sin død 15. oktober 2004. En af dem var, at litteratur opstår af litteratur. Bøger opstår ikke i et tomrum. Forfatterne står på skuldrene af hinanden, og læsningen er med til at forme det, der bliver skrevet. Sandheden i udsagnet blev meget konkret kun otte dage efter Per Højholts død.
Her i avisen havde jeg den lørdag et interview med Peter Øvig Knudsen, hvor han fortalte om bogen ’Birkedal’ og torturbødlen Ib Birkedal Hansen fra besættelsesårene.





