»Gud, du er en stor lort – det kan han godt tåle, at du siger til ham!«. Nogenlunde sådan lød det fra en hospitalspræst i en dokumentar om Herlev Hospital. Det er mange år siden, den blev vist på tv, for jeg var en ung, nyuddannet præst, og det gibbede derfor en smule i mig ved ordene. For kunne man virkelig tale så direkte til Gud? Var det måden at tiltale Faderen på? Skulle der ikke en smule mere from andægtighed til?

Store temaer i nutidssprog

Netop det spørgsmål tager Leif Andersen fat på i sin bog ’Gud og det onde’. At Gud ikke bliver vred over vores vrede. At han netop er sammen med os i vores sorg og afmagt. Men Leif Andersen understreger, at det ikke giver mening at gå i rette med Gud, hvis man ikke har en fornemmelse af hans hellighed – hvis man ikke tror på ham. For at rase mod Gud er nemlig ikke troens nederlag, det er en vredens bøn. Job mister heller ikke troen på Gud, for han taler direkte til ham og siger Du!, når han går i rette med ham.