Der er bøger, man ønsker at flytte ind i for altid. Dem, man dårligt kan få sig selv til at stille ind i reolen, men helst har liggende fremme og allerhelst ville gå rundt og trykke ind mod brystet hele tiden.
Sådan en bog er ’Stjernens time’ af den store brasilianske forfatter Clarice Lispector. Ligegyldigt på hvilken side jeg slår op, bruser der mig en uimodståelig musik i møde, jeg suges ind, rives med og ønsker at bo i denne bog, i denne »fugtig tåge«, hvis skrift fortælleren selv bedst karakteriserer: »Ordene er lyde opløst i skygger der krydser hinanden på forskellig vis, som stalaktitter, kniplinger, forvandlet orgelmusik«. Det bliver svært at skrive denne anmeldelse, for hver gang jeg leder efter et citat, støder jeg på ti andre ting, jeg gerne vil citere, ja, helst vil jeg citere hele bogen.
