0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

5 hjerter: Det begynder at knibe med at finde på nye superlativer om Carl-bøgerne

Tre billedbøger lærer de allermindste om nagende jalousi, tidens gang og støvets vej. Især er Hanne Bartholin og Ida Jessens fortælling om elefanten Carl meget rørende og klog – ja, ligefrem elskelig.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Hanne Bartholin
Illustration fra bogen: Hanne Bartholin

Elefantungen Carl og hans veninde Fanny er et elefantastisk, smukt, rørende, klogt og elskeligt selskab, som rammer lige ind i læsernes hjerter.

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Miraklernes tid er aldrig forbi! Nu har vi ellers sagt farvel til elefantungen Carl med våde øjne (altså vores) forrige år, og så dukker han minsandten op igen som en anden Frank Sinatra parat til nye erfaringer. For Carl er ingen actionelefant. Han suger indtryk til sig, som han gemmer i sin snabel, og så bliver han klogere (især på begrebet jalousi). Ida Jessen og Hanne Bartholin sørger for, at alt går rigtigt til. De ved, hvor elefantskoen trykker.

Midsommer var det, og den samlede flok gør klar til at tænde bålet, men Carls veninde Fanny sidder helt for sig selv og er ked af det. »Jeg vil ikke være enebarn«, siger hun. »Du kan få min storebror Albert«, siger Carl, og så bliver Fanny glad igen. Men da han opdager, hvordan Fanny og Albert hygger sig, bliver han rød i hovedet af sorg. Og så sker der det, som skal ske. De to venner finder sammen igen, den gamle grå elefant holder sin tale, de synger en sang om natten, der »skal i hus«, og »Jeg elsker min savanne – men ved midsommer mest«, og de rister en pølse og en agurk over bålet, mens stjernerne skinner til.

Hvordan kan man blive ved med at finde på nye superlativer og rosende vendinger? Men Carl-bøgerne er altså stadig elefantastiske, smukke, rørende, kloge og elskelige i al deres enkelhed. Hanne Bartholin når hjertet med sine blide farver, og Ida Jessen er lige i hælene med sine sparsomme ord. Sådan!

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce