»Jeg er på barsel i et samfund, der er gået i stå, i en verden, der er blevet syg. Så så verden. Så så så så. Verden. Jeg vil nynne verden til ro, nynne i søvn«, skriver digteren Cecilie Lind i dette essay om angstens nye ansigter.

»Skænderierne handler om håndsprit og afstand. Om hvad der er fornuft, hvad der er sindssyge. Vi skændes hviskende. Naboerne skændes i skrig, om natten«

 »Jeg havde fødselsdag for fire dage siden. Vi bestilte en kage bestemt for tredive personer. Men gæsterne findes ikke«, fortæller Cecilie Lind i sit essay om coronahverdagen. Foto: Martin Lehmann/POLFOTO
 »Jeg havde fødselsdag for fire dage siden. Vi bestilte en kage bestemt for tredive personer. Men gæsterne findes ikke«, fortæller Cecilie Lind i sit essay om coronahverdagen. Foto: Martin Lehmann/POLFOTO
Lyt til artiklen

Jeg troede, at alt ville blive bedre, lysere. Jeg troede, at min datter skulle fødes til en verden, der blomstrede og drømte.

Det er smukt at være naiv.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her