I april sidste år talte jeg med Karl Ove Knausgård. Han var dengang beskedne 70 sider inde i sin nye roman. Slutningen var langt væk. Det eneste sikre var, at han var færdig med at skrive om sig selv. Der var ikke mere at hente der, forsikrede han.
Mens verden var lukket mere eller mindre ned i dette forår, fik forfatteren dog fart i skriveriet, og man må sige, at kursen er ændret, siden han i ’Min kamp’ detaljeret beskrev livet i familien Knausgård. I den nye roman, ’Morgenstjernen’, lever ni personer deres daglige liv i Norge, mens sære ting begynder at ske. Dyr opfører sig underligt, krabber flygter eksempelvis op på land, og oven over det hele svæver et nyt fænomen på himlen. Man får, som VG’s begejstrede anmelder skriver, en snigende følelse af, at noget ildevarslende og uhyggeligt er på vej.
Meningerne om forfatterens nye kurs er delte. »Djævelsk god«, skriver Dagbladet og giver topkarakter. Overskriften er ikke tilfældig. Romanen er på 666 sider. Det symbolske tal stammer fra Johannes’ Åbenbaring, dyrets tal, det onde.
Anmelderne på både Aftenposten og Morgenbladet kan sagtens styre deres begejstring over ’Morgenstjernen’. Aftenposten er utilfreds og har svært ved at se, hvad Knausgård vil med det hele. Morgenbladet medgiver, at romanen er stort anlagt og stort tænkt, men at den alligevel svigter på flere niveauer, fordi Knausgård egentlig er bedst til at skrive om sig selv, og at tilløbene til uhygge og spænding falder fra hinanden undervejs.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Få det store overblik for 1 kr.
Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.
Læs mereEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind
