0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Nytårstilbud: Følg med i Politiken hele året for kun 2021,- Køb nu

På torsdag uddeles en af verdens vigtigste priser: Det mest utænkelige er, at alle klapper ad Nobel

Bliver det en europæer? En kvinde? Det Svenske Akademi, der stadig prøver at ryste skandalerne af sig, uddeler på torsdag årets nobelpris, og som sædvanlig, når det gælder nobelprisen, kan intet udelukkes. Mindst af alt, at der vil være kritik af modtageren.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Jacob Ehrbahn
Foto: Jacob Ehrbahn

Måske får den kenyanske forfatter Ngugi wa Thiong'o årets nobelpris. Eller bliver det Margaret Atwood eller Maryse Condé? I kun 15 tilfælde er prisen gået til en kvinde.

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Hovedrysten eller anerkendende nik. Det kan gå begge veje, når Det Svenske Akademi på torsdag fortæller, hvem årets nobelpristager i litteratur bliver.

Det mest overraskende vil næsten være, hvis akademiet vælger en forfatter, som alle vil se som det helt rigtige valg. Bliver det i år, hvor Black Lives Matter fylder i medierne, prisen for første gang i nyere tid går til en afrikansk forfatter?

De seneste tre år har institutionen haft nok at gøre med at børste skandaler væk og bare overleve som den forsamling, der uddeler verdens vigtigste litteraturpris. Sexovergreb, medlemmer, der gik i protest, offentlig tilsvining og talrige læk af oplysninger om akademiets arbejde, som siden 1786 ellers har haft som grundlag, at alt, hvad der blev sagt i forsamlingen, blev holdt inden døre.

Alt var hemmeligt, og diskussionerne om mulige prismodtagere blev (og sådan er det stadig) først offentlige med 50 års forsinkelse.

Sidste år uddelte akademiet to priser. Efter skandalesagerne, der begyndte i 2017, havde Nobelstiftelsen sat hælene i. Uddeling af 2018-prisen blev udsat. Respekten for akademiet var væk og troværdigheden i nul.

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce