Pludselig blev Matthias Dressler-Bredsdorff tvunget til at læse med ørerne i stedet for med øjnene. Og en lydbog lærte ham, at romankunst består mindst lige så meget af pauser som af ord.

Hjernerystelsen blev indgang til en helt ny måde at læse på. En ny slags opvågning

Foto: Rune Pedersen/POLFOTO
Foto: Rune Pedersen/POLFOTO
Lyt til artiklen

Før jeg fik min hjernerystelse (lille, forhåbentlig forbipasserende, men stadigvæk insisterende og delvis invaliderende), havde jeg planlagt at skrive et essay om grænsetilstande i dansk litteratur: opvågninger, vækkelser, al slags dagdrømmeri.

Den tilstand, Johannes V. Jensen i ’På Memphis Station’ beskriver med linjerne: »Halvt vaagen og halvt blundende/ slaaet af en klam Virkelighed, men endnu borte/ i en indre Gus af danaidiske Drømme«, og som særligt Jonas Eika og Theis Ørntoft synes at have kastet sig over blandt de samtidige forfattere.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her