»Et spøgelse går gennem Europa – kommunismens spøgelse«, skrev Marx og Engels i 1848. Men skulle nogen så mange år og sociale kampe senere stadig spøge i vores del af verden, er det den polsktyske socialistiske teoretiker og politiker Rosa Luxemburg, ikke kommunismen.

Kort før den spanske syge i 1920 tog hans liv, bævede hendes samtidige, sociologen Max Weber ved tanken om de få, der stak deres hænder mellem egerne i historiens hjul. Rosa Luxemburg var mere elegant. Hun ville, skrev hun i 1905, sætte sine ti fingre på verdens piano. Melodien klinger endnu.