Hen ad klokken 8 om aftenen 15. januar 1919 ringede det på døren hos familien Marcusson i den fine bydel Wilmersdorf i det vestlige Berlin. Uden for lejligheden på 1. sal i Mannheimer Strasse 27 stod et par medlemmer af det lokale borgerværn, som havde hørt, at Rosa Luxemburg og Karl Liebknecht skjulte sig her.

Udenfor i gaderne rasede de kampe, der fulgte efter den såkaldte novemberrevolution, og som blev stadig blodigere. For mange på højrefløjen i Tyskland og tilsyneladende også for den nye socialdemokratiske regering i landet var det revolutionære makkerpar Luxemburg og Liebknecht de symbolske og åndelige ledere af en revolte, der kunne ende med en socialistisk republik.