Hvorfor har I udgivet en novellesamling om daginstitutioner?
»Vi har udgivet den, fordi både Christian og jeg underviser på pædagoguddannelsen, og på pædagoguddannelsen er der tradition for at inddrage skønlitteratur i undervisningen. Men vi har begge oplevet, at det er svært at finde litteratur, der berører daginstitutionerne. Der findes masser om socialt udsatte og om skoleområdet, men ikke om daginstitutionerne. Så vi har simpelthen manglet bogen i vores undervisning«.






