Sikke en præstation! Marie Tetzlaffs flotte nyoversættelse af Dostojevskijs ’Brødrene Karamazov’ klinger rent igennem. Moderne, men så nuanceret, at respekten for, at der er tale om en ældre tekst, bibeholdes.

6 hjerter: Verdenslitteraturens måske bedste roman rammer sin læser med stor kraft

 I Dostojevskijs roman ’Brødrene Karamazov’, som betoner det kollektive helt ud i titlen, er det de voldsomme følelser i en familie, der driver handlingen fremad: rasende skænderier, dybsindige samtaler under fire øjne, skandaløse bekendelser og eksplosioner af jalousi. Foto: Maleri af Vasily Perov/Wikimedia Commons
I Dostojevskijs roman ’Brødrene Karamazov’, som betoner det kollektive helt ud i titlen, er det de voldsomme følelser i en familie, der driver handlingen fremad: rasende skænderier, dybsindige samtaler under fire øjne, skandaløse bekendelser og eksplosioner af jalousi. Foto: Maleri af Vasily Perov/Wikimedia Commons
Lyt til artiklen

Brødrene Karamazov’ regnes ikke uden grund for verdenslitteraturens måske bedste roman. Dostojevskij begyndte på den i 1878, og det blev hans store finale om, hvad det betyder for os mennesker, hvis vi bryder med de store moralske påbud.

Allerede på første side afslører fortælleren, at faderen, den infame godsejer, dør, og så går det ellers derudad. Dostojevskij synes at have villet skrive en roman, der samlede alle hans store temaer op, med fromme Aljosja som talerør for den ’handlende kærlighed’, der overskrider alt, også forstenede kirkelige institutioner.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her