Jeg havde med skam at melde gennemført en halv lægeuddannelse, før det gik op for mig, hvem der i grunden havde lagt navn til det brutalistiske mesterstykke, hvori jeg henslæbte størstedelen af min vågne (og ikke så lidt af min sovende) tid.

Panum Instituttet på Nørrebro har siden 1970’erne besiddet sin helt egen larmende poesi, og dets rå betonvægge og insisterende primærfarver leder ikke just tanken hen på guldalderens København eller på en langnæset naturforsker med koteletformede bakkenbarter og bindeslips. Der er mere punk end biedermeier over det store rumskib på Blegdamsvej.