Der er masser af brystspændinger og bristet mellemkød, hormonelle svingture, babybræk og søvnunderskud i samtidslitteraturen. Maja Lucas, Dy Plambeck, Cecilie Lind og Olga Ravn har skrevet formidable og hårdt tiltrængte bøger om den klapfælde, moderskabet kan være; i Sverige diskuterer kritikerne lige nu Pooneh Rohis roman ’Hölje’, som kredser om en mors afvisning af sin nyfødte –fødselspsykose, poetisk horror ... eller?

Og da den canadiskbritiske forfatter Rachel Cusks tyve år gamle morbog udkom på dansk i sidste uge, var det endnu en anledning til at stikke hovedet ned i moderskabets suppedas af afmagt og kærlighed. Men halvvejs igennem Cusks beskrivelse af kolik og ammebøvl, kiksede mødregrupper og fejlslagen babysitning fik jeg alligevel et snigende behov for en second opinion – mandens! Rachel Cusk blev senere skilt fra sin partner, men hvor er han henne i litteraturen, denne nutidige unge far med babyslynge og barselsorlov, er det biologien eller mytologien, der fortsat holder ham lidt på afstand?