I 1970’erne arbejdede jeg som studentermedhjælper i den danske afdeling på Det Kongelige Bibliotek. Vi havde meget udveksling med Island. Hver gang vi fik en fax fra Reykjavik, var det med en ’tak for sagaerne’. Tilbageleveringen af disse var sket ti år før, derfor kanske havde man delvis tilgivet århundreders danske overherredømme?

På den anden side var der lidt sagaagtig knurren på tråden. Hvorfor i alverden, mente islændingene, havde biblioteket katalogiseret disse verdensberømte sagaer under digt og sværmeri og ikke historie?