0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Signalement af en frelser: Der findes bøger, man kun skriver én gang i et menneskeliv. Dette er en af dem

’Kristus’ står i Vor Frue Kirke og på Thorvaldsens eget museum. I mindre format står statuen i mange hjem. Men endnu har ingen vovet at endevende historien om den store billedhuggers mest populære værk. Før nu. Margrethe Floryan har skrevet en imponerende bog, der får alt med og lidt til.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Jacob Faurvig
Foto: Jacob Faurvig

'Kristus' er Thorvaldsens nok mest populære værk og måske den mest udbredte fremstilling af Kristus overhovedet. Den 3,5 meter høje statue er æstetisk og liturgisk centrum for Vor Frue Kirke i København.

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Passer kunsthistorikere deres kirkegang? Er de troende? Det er ikke sikkert.

For når de bedriver forskning i Bertel Thorvaldsens værker, er de græske guder og helte, de store historiske monumenter og de profane portrætbuster m.m. altid gået forud for den hvidhårede, vidt berømte billedhuggers mest kendte værk: Kristus-statuen. Ja, måske den mest udbredte fremstilling af Kristus overhovedet.

Denne mangel har en meget samvittighedsfuld kunsthistoriker nu rådet bod på. I form af en stor bogudgivelse, der har adskillige års forskning og fordybelse som forudsætning.

Men lad os begynde med begyndelsen. Oprindelig var det ikke meningen, at den genopstandne frelser skulle have stået over alteret i Vor Frue Kirke, hvor den i øvrigt har befundet sig siden pinsedag 1829, først i gips, og siden 1839 i marmor. Faktisk skulle den have stået i Slotskirken, som er tegnet af den samme arkitekt, C.F. Hansen. Men nogen fik en bedre idé.

Læs artiklen nu, og få Politiken i 30 dage

Få adgang til hele Politikens digitale univers nu for kun 1 kr.

Læs videre nu

Annonce