Det kan både blive en dreng og en pige, plejer man at sige, når slutresultatet er lidt usikkert. I år hælder Boghandlernes Gyldne Laurbær til den feminine side.
I et almindeligt år var vinderen fundet for to-tre uger siden, men festligheden er udskudt, fordi boghandlerne har været coronalukket. Det gav ikke mening at igangsætte en afstemning blandt bogladernes ansatte, når deres arbejdsplads var lukket for andet end afhentning af forudbestilte bøger.






