Jeg havde lovet mig selv ikke at bruge ordet gakket om Jens Blendstrups nye noveller. Men så er det alligevel, som om der pludselig ikke findes noget andet ord. Jens Blendstrup har skrevet en gakket novellesamling. Det er, lige som det skal være. ’Sorgens balalajka’ er Blendstrups første bog siden romanen ’Slagterkoner og bagerenker’ fra 2016, og gudskelov er han vendt tilbage til novellen – det helt rigtige format til Blendstrups overvældende historier, der er for fulde af damp til at kunne holde længere. Novellerne slutter, lige inden man får en Blendstrup-overdosis.

Novellen passer også til rastløsheden, der løber gennem de sølle liv, hans mandlige karakterer lever, den passer til den halve idé, som forfatteren excellerer i, til indfaldet og det rent lystbetonede. Blendstrup finder sin form og sin topform et sted imellem det anspændte og det helt ubesværede. Det er et ekstatisk helle, som hans skæbner, typisk mænd på kanten af civilisationen, drager på eventyr i – altid med en fornemmelse for det virkeligere liv, der gemmer sig bag alle samfundets normer og regler. Blendstrups mænd vender vreden indad og får desperate åbenbaringer, der også fører dem til at handle. Tabere, der bliver til vindere i deres egne liv.