0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Anmelder: Man forstår godt, hvorfor denne melankolske krimi er blevet kåret til en af de 100 bedste i nyere tid

’Mørket’ kommer ud på dansk med flyvende faner fra det store udland. Den er kåret til en af de bedste 100 krimier siden Anden verdenskrig, og The Times og The Guardian er ovenud begejstrede.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Bill Waters
Foto: Bill Waters

Ragnar Jònassons ’Mørket’ lever i den grad op til nordic noiur-genrens melankolske dunkelhed og norrøne tristesse.

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Begrebet Nordic noir opstod med Henning Mankells bedrøveligt velskrevne og venstredrejede Kurt Wallander-krimier med klare rødder tilbage til Sjöwall & Wahlöö. Nu dækker betegnelsen takket være turistbranche og reklamelys alt fra færøske sweatre over bornholmsk lakrids til skandinaviske fjernsynsserier som ’Forbrydelsen’ og ’Broen’.

Selvfølgelig findes mørket endnu. Kunstnerisk interessant mest markant i krimier fra Nordens randområder som Finland og Island. Især sidstnævnte lever med sine krimier stadig op til sit navn som sagaøen. Hvor skæbnen ikke er en kaffedrikkende socialrådgiver, men en kynisk skælm et sted mellem fjorde og fjelde..

Ragnar Jònassons ’Mørket’ lever i den grad op til denne melankolske dunkelhed og norrøne tristesse. Ikke blot hedder en vigtig person i plottet på islandsk ’mørke’. Nej, uden at sige for meget er der ikke meget at smile ad hele vejen til sidste punktum.

Det drejer sig om den egenrådige politikvinde Huldas sidste sag, før hun skal pensioneres, tæt på sine 65 vintre. Hun er enke og har en datter, der ikke tales om. Mod sin vilje sparker hendes chef hende ud af stationen før tid, så en yngre mand kan komme til at sidde i hendes stol. Hun havde ellers lige lagt låg på en led sag om en pædofil herre. Men hun beder om en sidste af slagsen at gå på og får lov til at se på en russisk kvindes tilsyneladende selvmord på en strand lidt uden for Reykjavik.

Hulda er i gang med at få lidt privatliv med Petur, en ældre sympatisk læge. Her og der er der glimt af, at hun har kendt bedre dage med dejligt hus og driftig mage. Men vi er mere i mol end i dur. I en verden, hvor vejret enten er lyst hele dagen eller sort som graven hele tiden. Island som vi kender det, mageløs skønhed med mutte skikkelser. I et landskab som både ligner himmel og helvede, Edens have og ødemark.

Deltag i debatten nu

Det koster kun 1 kr. at få fuld adgang til Politiken, hvor du kan læse artikler, lytte til podcasts og løse krydsord.

Læs mere

Annonce