Det er ikke svært at beundre Salman Rushdies nye roman, ’Quichotte’, der uden at ryste det mindste på hånden gennemspiller Cervantes’ ’Don Quijote’ – ifølge mange verdens første moderne roman – i et moderne USA. En roman, der – som Rushdies – også er en selvbevidst genreleg.
Rushdie er en overlegen prosaist, der i hver eneste sætning beviser, hvor legende let og lærd han kan føre pennen – som var der nogen, der holdt en pistol for panden af ham ... Nå ja ... (jeg glemmer aldrig, hvor farlig jeg troede, Rushdie var, da jeg som barn tit så ham i fjernsynet, fordi han havde skrevet et eller andet satanisk, som nogle ville slå ham ihjel for).


