Som tolvårig læste jeg stadig historiske romaner, langsomt og fordybet tyggede jeg mig gennem flere af bestsellerforfatteren Tracy Chevaliers bud på genren, og først da skolens studievejleder spurgte, om jeg ikke også læste voksenbøger, fattede jeg, at min favoritlæsning ikke var helt comme il faut. To år senere scorede jeg flest point i en danskprøve, hvor præmien var B.S. Ingemanns historiske roman ’Valdemar Seier’, en solid udgave fra Det Danske Sprog- og Litteraturselskab og ikke umiddelbart en kandidat til min guilty pleasure.

Chevaliers romaner står ikke længere i min reol. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg smed dem ud, men det var i dem, jeg første gang læste om suffragetterne, ligesom jeg kan takke Chevalier for, at jeg i dag kender til de seks vævede billedtæpper ’Dame og enhjørning’, som hænger på Cluny-museet i Paris. ’Valdemar Seier’ troner fortsat i reolen, selv om jeg stadig ikke har læst den.