0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

5 hjerter: Hun er allerede en anerkendt visuel kunstner. Nu viser hun, at hun også er en dygtig ordkunstner

Ann Linn Palm Hansen nyder international anerkendelse for sit arbejde med farverne som visuel kunstner. Hendes debutroman viser, at hun også er ordkunstner.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Asbjørn Sand/Asbjørn Sand
Foto: Asbjørn Sand/Asbjørn Sand

Ann Linn Palm Hansens debutroman er spækket med maleriske beskrivelser af farvers betydning.

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Bliver man glad, når der en lørdag morgen i marts ligger en pakke på dørmåtten, og man frem af den drager en lille lysende bog med det smukkeste omslag i gradueret blåt? Og når man slår op på første side og læser om morgenens råger, at de er »sorte pigmentrester, der fede og fjerglinsende farvede natten sort i trætoppenes kolonier«? Og at træernes grene måske er »blodårer, der løber til himlen, fjerner det substansløse blå og lader den blive en lysende euforisk lilla«?

Ja, så bliver man fandeme glad, i hvert fald hvis man er så farve- og ordbegejstret som mig, og her, i Ann Linn Palm Hansens debutroman, oplever ord og farver at finde hinanden og åbne læserens øjne.

Der tegnes et landskab op. Her går moren med hunden »som et gyldent snit« i sine grønne gummistøvler. Snart efter ser vi moren i sit orangeri: blomster i lysebrune lerpotter med lysende grønne mosplamager, følelsen af ædelmetal mod keramik, når hun tager de glaserede krukker i sine ringsmykkede hænder, den koboltblå hoveddør, de hvide liljeknopper blandt brune kaffefiltre i skraldespanden.

Som en kontrast til morens koloristiske omgivelser klippes der til et helt hvidt designstudie i Amsterdam. Her er datteren for en periode ansat hos den berømte designer Aldo Bakker, hvis ansigt er »velanrettede æstetiske linjer«, der samler sig til det fuldendte »under kyndig vejledning af det sublime næsebær«. Datteren kalder sig »datteren« og »hun«, når hun er hjemme hos moren og faren, men er »jeg« i kapitlerne, hvor vi følger hendes arbejde og møder med kunst og mennesker i skiftende omgivelser: Amsterdam, Berlin, New York, København.

Hos Palm Hansen ligger syn og berøring ikke langt fra hinanden. Hun rører ved mennesker og genstande med sit verbale blik.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce