0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Antikkens store digterinde var ret beset en rock star og ledsagede gerne sine digte med virtuost lyre-spi

Antikkens store digterinde Sapfo hyldes med hele to danske nyoversættelser. Digtene er overleveret til os som fragmenter, og de fejrer især det erotiske og sanselige og skaber i deres fragmenterede form en helt særlig poetisk skønhed.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Illustration: Peter Brandes

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Sapfo var antikkens store digterinde. Hun levede på den græske ø Lesbos i det 7. århundrede f.Kr. Hun hørte til overklassen, var gift og havde brødre, elskerinder og en datter. Hun ledsagede gerne sine digte med virtuost lyrespil, og ofte blev de fremført ved bryllupper og andre fejringer. Hun var vel ret beset en rockstar.

Sapfos digte fejrer erotikken, de fejrer det sanselige; det hyacintfarvede, det honningdryppende, det sølvglinsende, det måneskinnende, det gyldne, det spraglede, det røgelsesdampende, det anisduftende, det lemmeløsnende, det sønderrivende, det violklædte, det fintvævede, det blomsterkransede, det evigtstrømmende, det fintrullende, det sødtflydende.

Digtene er overleveret til os som fragmenter: på lasede papyrusser, på forvitrede potteskår med udvisket skrift. Kun fem digte er intakte eller næsten. Af andre digte er der kun et enkelt ord tilbage – »ungdom« eller »dronning« eller »dig« – eller et enkelt udbrud: »åh Adonis«. Af atter andre en smal lille tekststribe, så som: »peplos/ og/ safranfarvet/ purpur peplos/ kapper/ kranse/ smuk// purpur/ tæpper«.

Men der sker det forunderlige, at netop fragmenteringen skaber en særlig fortættet poetisk skønhed. Det har man fået øjnene op for de seneste tiår, navnlig har den canadiske poet og klassiske filolog Anne Carson fået øjnene op for det, og via hende mange af samtidens lyrikere, også herhjemme. I 2002 udkom Carsons engelske oversættelse af Sapfos fragmenter, og her gjorde hun en dyd ud af at lade lakunerne stå og gabe åbent blandt versene og ordene. Hun tilføjede sågar flere lakuner.

Heller ikke i de to nye danske oversættelser – den ene udgivet på forlaget Klim, den anden på forlaget Wunderbuch – finder vi forsøg på at udfylde de tomme pladser, men derimod en hengivelse til udraderingens særlige poesi. Til forskel fra Carson har oversætterne af Klim-udgivelsen ikke markeret udeladelserne med firkantede parenteser, som jeg ikke kan lade være med at savne, fordi de på den ene side ligner små sting, der syr resterne sammen, på den anden side afmærker rum for læserens forestilling. I Wunderbuch-udgivelsen markeres udeladelserne med tankeprikker.

Bliv en del af fællesskabet på Politiken

Det koster kun 1 kr., og de hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Prøv nu

Annonce